JEG ER BLEVET FAR.

Så skete det - måske lidt tidligere end jeg havde regnet med.

Lidt efter 16.00 Torsdag var jeg ovre ved parkeringskælderen og læsse en barneseng over i min bil, som jeg har købt af Erik. Medens vi stod der ringede Ann, og fortalte at hun havde lidt smerter. Jeg tog det stille og roligt, da Ann også tog det roligt. Et smut i netto og købe lidt mælk. Et smut i pladeforretningen og købe en CD. En tur i Fona og købe et par videobånd(heldigvis). Afsted mod Viby, hvor jeg lige skulle i Kvikly og hente det jeg havde glemt i Netto.... Ankomst derhjemme: ca. 17.45. Ind og sige hej til Ann og svigermor der havde været der det meste af dagen (ja jeg viste ikke noget). Ud i bilen og hente sengen. Da jeg kommer ind med det sidste, sidder Ann og aftaler i telefon med jordemoderen at det vist er tid til at komme forbi hospitalet (Søren tager det stille og roligt - "der er jo masser af tid"). Ann's taske var pakket, hvor lagde jeg videobåndet? Hente kameraet - og så afsted. Undervejs på vej til hospitalet hører jeg lyde fra Ann jeg aldrig har hørt før (skal jeg mon køre hurtigere? - Stille og rolig, masser af tid). Ca. 18.30 er vi på hospitalet, hvor vi modtages med store smil fra alle vi møder på gangen og i elevatoreren. Kl. 19.56 kommer Mikkel så til verden - Jeg er blevet far. (nej, nej, nej - min krop deltager aktivt, men sjælen kan ikke følge med. Det er gået alt for hurtigt - er det virkelighed eller drømmer jeg?) Den er god nok. 3420 gram og 51 cm. Jordemoderen giver ham topkarakterer på alle områder - 10 point af 10 mulige - SÅDAN. Da Jordemoderen har vasket og vejet ham, rækker hun ham til mig. Uups - Klump i halsen, tårer i øjnene. Den er sku' god nok.....

JEG ER BLEVET FAR.